Sundhed og Sikkerhed

For Museum Sydfyn

Oversigt i alfabetisk rækkefølge

Arbejdstøj og Sikkerhedssko

Hvis dit arbejde indebærer, at der skal benyttes arbejdsbeklædning, vil du få udleveret dette i forbindelse med ansættelsen ellers kan du også få det udleveret efterfølgende ved behov. Du skal selv sørge for at vaske dit arbejdstøj.

I de kundevendte funktioner er der få krav til egen beklædning. Spørg din afdelingsleder.

Kansas skjorter til formidlere og frivillige
For at gæster på Danmarks Forsorgsmuseum kan skelne de ansatte og frivillige på museet fra andre gæster, har vi valgt at tilbyde Kansas skjorter som mulig arbejdsbeklædning til formidlere, ansatte i butikken og frivillige. Kansas skjorterne skaber sammenhæng mellem fortid og nutid, idet der også blev udleveret arbejdstøj af blå denim i de sidste årtier af Fattiggårdens drift. Flere steder på museet, i baderummet og måtteværkstedet, hænger blå Kansas-skjorter fra 1960-1970’erne.

Vi har Kansas-skjorter i forskellige størrelser, som kan bruges over en t-shirt eller trøje. Det er frivilligt, om man vil have skjorten på.

For vores gæster er det en stor hjælp, især når der er mange rundvisninger i gang samtidig, at de kan se, hvem der er formidler. Når gæsterne besøger måtteværkstedet eller går i haven, kan de også se, hvem de evt. kan spørge og få en snak med.

Skjorterne bor på museet på deres respektive pladser og ikke hjemme hos den enkelte. Vi sørger for, at skjorterne bliver vasket i løbet af sæsonen.

Forsikring af personer

Frivillige er dækket, når man udfører opgaver, som museet specifikt har bedt om. Ellers er det den personlige ulykkesforsikring, der skal dække.

Hjertestarter

Den nærmeste Hjertestarter ved Danmarks Forsorgsmuseet findes på muren ud til Musikskolen. (Se kortet over hjertestarter) En stor del af personalet i Museumsbutikken er uddannet til at hjælpe.

IT-sikkerhed og -handbag

Museets IT må kun bruges arbejdsmæssigt. Vi har antivirus m.m. installeret, men af hensyn til driftssikkerhed, må du ikke installere nogen former for programmer uden aftale med museets IT-medarbejder/Christian.

Undlad besøg på hjemmesider, du ikke kender, og lad være med at klikke på links i mails.

Vi tager daglig back-up af alle mails og filerne gemt på serveren. Gem derfor alt på serveren, så du ikke mister dine filer.

Vores arkiv vokser og vokser. For at begrænse væksten beder vi dig slette filer, der ikke længere har værdi. Når du lægger billeder ind, så tøm kameraet til din lokale pc, sortér i billederne og læg kun de gode og bevaringsværdige på serveren. Hvis du har spørgsmål, så tag fat i museets IT-medarbejder/Christian.

Koden til WIFI kan du få på Forkontoret.

Skærmbriller

Har du behov for skærmbriller, kan du hos HR søge om tilskud til de nødvendige glas og et standardbrillestel. Det er en forudsætning for bevilling, at optikeren har afgivet erklæring om, at behovet er til stede. Der ydes alene tilskud til det basale efter de regler, der gælder for offentlige institutioner.

Sundhedsforsikring

Museet har ikke indgået nogen aftale med en sundhedsforsikring.